Umoderne kontanthjælp

DEBAT
Torsten Gejl
Socialordfører, Alternativet

I mine øjne er det ikke just moderne at tage fra de fattigste børnefamilier, hvilket er det regeringens kontanthjælpsreform vil gøre.
Regeringen har præsenteret sin nedskæringsplan for kontanthjælpen. Men nedskæringer vil ikke virke, hvis en øget beskæftigelse, som regeringen ligger til grund, er hensigten.
Det her vil ikke betyde noget for beskæftigelsen, men blot jage folk rundt efter jobs, der ikke eksisterer. Det er i mine øjne blot en spareøvelse, der går direkte ud over børnefamilierne, og det er lige dele uhensigtsmæssigt og uretfærdigt. Regeringen skulle i stedet koncentrere sig om at skabe arbejde.
Vi ved nemlig, at folk kommer i arbejde, når der er arbejde at tage. Op igennem nullerne havde vi meget høj beskæftigelse. Og det, der eksploderede i 2008, var jo ikke en dovenskabsbombe, men derimod en finanskrise, der betød, at 200.000 jobs i det private forsvandt som dug for solen.
Der ikke er belæg for, at en nedsættelse af velfærdsydelserne vil have den ønskede effekt. Ifølge en analyse fra OECD viser forsøgsprojekter fra hele verden nemlig, at man fremmer menneskers arbejdslyst ved at give dem et sikkerhedsnet i form af kontanter – uden at stille modkrav. Og forskning fra Norge viser, at de lande, der har de højeste velfærdsydelser, er samme lande, hvor borgerne er mest motiverede for at arbejde.
Lige nu bruger vi 20 mia. kr. årligt på en hamrende ineffektiv beskæftigelsesindsats, der koster 500.000 pr. borger, som kommer i arbejde. Det skyldes ganske enkelt, at indsatsen er baseret på mistillid og kontrol og dermed er skruet fuldstændig skævt sammen.
Regeringen taler om et moderne kontanthjælpsloft, der baserer sig på mistillid og kontrol. Det, vi foreslår, er en postmoderne kontanthjælp, der baserer sig på velvilje og tillid. Den postmoderne kontanthjælp skal være fri af mistillid og modkrav, fordi det er ordentligt, og fordi det er det, der virker bedst.