Fortsæt til indhold

Ung iværksætter med sans for biler

Arkiv
Arkiv

Hvad gør man, når ens arbejdsplads lukker? Man starter selvfølgelig selv op i de ledige lokaler. Det gjorde 25-årige Emil Stounbjerg, Fuglsang Allé 22 i Fredericia. Den 1. september åbnede han sit autoværksted på næsten 500 kvadratmeter - og med fire lifte.
Allerede som 15-årig satte Emil Stounbjerg sig det mål, at han ville være en god mekaniker. Han fik en læreplads ved Egebart Auto i Børkop, hvor han arbejdede med alt fra ældre varevogne til avancerede racerbiler.
Herefter prøvede han kræfter et par andre værksteder, og fik mulighed for at specialisere sig - i blandt andet dieselbiler.
Når en dieselmotor ikke kører så langt ad gangen som anbefalet, kan der opstå problemer med partikelfilteret. Bilen kører kortere på en liter dieselolie, og mangler 20-30 hestekræfter. Her kan Emil Stounbjerg bruge sin specialviden.
“Der er mange penge at spare ved, at få en specialist til at ordne problemerne i tide,” siger Emil Stounbjerg, der også arbejder med helt almindelige serviceeftersyn, syn af biler, og reparationer på alle bilmærker og modeller.