Fortsæt til indhold

En aften med Højskolesangbogen

Arkiv
Arkiv

SANGAFTEN: Onsdag den 14 oktober er der atter sogneaften i Bjæverskov sognegård. Denne gang er det Højskolesangbogen, der kommer i centrum.
Sognepræst Hanne Bohr fortæller om nogle af sangene og om deres forfattere – og publikum vil naturligvis også synge sangene.
I løbet af aftenen bliver der også mulighed for at foreslå sange, som man kan synge i fællesskab.
Til at hjælpe med at holde melodierne, er kirkesanger og en af sognets organister også inviteret til at deltage.
Aftenen begynder kl. 19.30 – og menighedsrådet og de frivillige inviterer på kaffe.
Alle er velkomne. Det er muligt at bestille kirkebil ved at kontakte kordegnen tlf. 5687 1789 eller på mail: kordegn@bjaeverskovkirke.dk
Det er De4Sogne - menighedsrådene i Bjæverskov, Lidemark og Vollerslev/Gørslev der står for arrangementet.
pm