Fortsæt til indhold

Kolding Teaterforening opfører Parasitterne

Arkiv
Arkiv

Søndag den 11. oktober gæster ”Parasitterne” – C.E. Soyas skuespil - Kolding Teaterforening. Det sker på Comwell Kolding Teater. ”Parasitterne” er en skræmmende karikatur af småborgerlighed, misundelse og gemenhed, personificeret af mægler Gruesen og hans kone Oline. Gruesen er en skruppelløs bedrager, der snylter på enhver, der er mindre snu og mindre moralsk. Det får en amerikansk millionøse at føle, da hun lejer et værelse i ”familiære omgivelser” hos Gruesens i deres rotteplagede ”Villa Vennely”. De store roller spilles af Hans Holtegaard, Susanne Heinrich, Sidsel Siem Koch og Hanne Laursen. Forestillingen starter kl. 19.30. Billetter kan købes på www.billetten.dk.