Byens Hus fejres hele lørdagen
Nu fejres fem år jo normalt i en børnefamilie med kage, boller og varm kakao og den slags.
Men når man er Byens Hus midt i Jelling, og man den 10.oktober fylder fem år, så skal der mere end boller og kage til.
Der skal aktiviteter til, og det er gennem hele dagen. Det hele starter klokken 9.45 med musik, og derefter følger åbningstale, rundstykker (graftis til de første 100) og så følger uhygge.
Ok, i form af børneteater med Tjørneheksen. Det er klokken 11.
Klokken 14 åbner en kunstudstilling i Byens Kunst, og klokken 14 og 16 er der gratis film i Byens Bio. Et kor optræder. Jelling Bryggeri har til dagen skabt dens første øl, nemlig Gorm Nr. 1, og der er buffet og musik om aftenen i caféen.
Musikken står bandet 'Den grimmeste mand i byen' for. En kvartet med musikere med fortid og nutid i Lars Lilholt Band.
Og hvad så med fødselsdageskagen? Åh jo, Byens Hus fejrer jo fem år, og der kan også købes lagkage.