Fortsæt til indhold

Sindets Dag i Fredericia

Der er gågadeaktiviteter, åbent hus og foredrag lørdag den 10. oktober

Arkiv
Arkiv

SIND i Fredericia markerer Sindets Dag den 10. oktober mellem klokken 10.00 og 12.30. En række af foreningens medlemmer laver gågadeaktiviter, og samtidig vil der være åbent hus i de nye lokaler, Kulturcaféen i Danmarksgade 32. Her vil Kulturcaféens brugere fortælle om aktiviterne, blandt andet om et fællesskab med foreningen Utopia Social i Fredericia, der hovedsageligt er rettet mod yngre ensomme.
Klokken 11 er der foredrag med Camilla Rønsholdt Melecini fra København. Hendes foredrag hedder Skizo – hvad for en fisk, og handler om at leve med skizofreni. Alle er velkomne, både borgere med og ikke mindst uden, kendskab til psykiske sygdomme.