Fortsæt til indhold

Åbent hus på arkivet

Arkiv
Arkiv

Søndag eftermiddag holder det lokalhistoriske arkiv på Præstegårdsvej nr. 4 i Felsted åbent hus for at vise hvad de frivillige i arkivet arbejder med. Arkivet har gennem årene modtaget et meget stort dokumentmateriale, omfattende alt fra ejendoms-, person-, forenings-, sogne- og kommunaldokumenter af vidt forskellig karakter. Desuden råder arkivet over et stort billedmateriale af personer, ejendomme samt foreninger. Det indkomne materiale bliver registreret og arkiveret for eftertiden og er en fin kilde for slægtsforskere og historikere. Der er også indkommet mange foto af personer, som ikke er identificeret. Mange af disse vil på dagen blive fremlagt.