Brundlund udlåner Eckersberg
Arkiv
I dag, torsdag, åbner Statens Museum for Kunst en stor udstilling med dansk malerkunsts fader, C.W. Eckersberg, der levede fra 1783 til 1853. Til udstillingen har museet lånt tre værker fra Brundlund Slot i Aabenraa samt en række værker fra Christian Panbos samling. Udstillingen hedder En smuk løgn – Eckersberg og præsenterer hele Eckersbergs værk – fra portrætter af velstående familier over monumentale skibsmalerier til nådesløst realistiske skildringer af den nøgne menneskekrop. Med på udstillingen er flere malerier, der ikke har været vist offentligt i mere end 100 år.
Mere information om udstillingen kan findes på www.smk.dk