Fortsæt til indhold

Danske toner fylder kommunen

Arkiv
Arkiv

Der kommer til at lyde masser af danske toner og dermed dansk musik i Frederikssund Kommune den 29. oktober. Denne dag er der den årlige "Spil Dansk Dag" i Danmark. Dagen bliver også markeret i Frederikssund Kommune.
"Spil Dansk Dagen" har siden 2001 udviklet sig til en af årets største danske musikbegivenheder, hvor tusindvis af musikere, arrangører og ildjsæle skaber koncerter og arrangementer over hele landet. Det sker altså også her i kommunen på bibliotekerne i Frederikssund og Slangerup, som byder på gratis koncerter med dygtige elever fra Frederikssund Musikskole.
På Slangerup Bibliotek er der Koncert klokken 16:30 og på programmet står Musikskolens Pigekor, T drops, klaverelever og lærerne Marianna Petterson og Gitte Grarup.
I Frederikssund er der koncert på Børnebiblioteket. Den starter klokken 17:00 og her er mulighed for at opleve Musikskolens Blæserorkester og Strygerskole, samt guitarelever og lærerne Xenia Savery, Ian Price og Allan Sjølin.
Man skal ikke tilmelde sig for at opleve koncerterne, skriver bibliotekerne i en pressemeddelelse.