Joy taber sit tredje flertal
Når alle byrådets partier nu er enige om Roskildes budget, er det en triumf for borg- mesteren - men hendes manøvre-muligheder bliver mindre
Umiddelbart ligner det en stor sejr for borgmester Joy Mogensen (S) og det samarbejdende lokale folkestyre, efter at alle partier i Roskilde endeligt fastlagde kommunens økonomi for næste år ved byrådets 2. behandling af budgettet onsdag aften.
Men forhandlingerne op til det store brede forlig denne gang viser samtiddig, at hun er på vej til at miste en af de tre hidtidige muligheder for at skaffe sig et flertal blandt byrådets 31 medlemmer til at få noget gennemført.
Den første mulighed er den, som nu realiseres med det enstemmige budget for næste år. S og V med henholdsvis 13 og 9 mandater har et stort flertal alene, og sammen med de øvrige partier er de med, fordi alle blev tilgodeset på forskellige punkter.
Den anden mulighed er 'det røde flertal', som gjorde Joy Mogensen til borgmester. Det består af de 18 mandater fra S-SF-R og El, og efter valgets resultat i 2013 valgte de øvrige også at tilslutte sig denne konstituering i varierende grad.
Store beslutninger
Den tredje mulighed er S sammen med de tre en-mands-partier: SF, K og R, der lige nøjagtigt har et flertal på 16 ud af 31.
De gange, hvor Enhedslisten af den ene eller den anden grund valgte at gå sammen med de to borgerlige oppositions-partier V og DF, havde borgmesteren så alligevel mulighed for at gennemføre en række store beslutninger sammen med de tre små partier, som dermed også fik meget stor indflydelse.
Eksempelvis skete det omkring fornyelsen af Stændertorvet. Her Ønskede V og DF arbejdet udskudt med henvisning til kystsikring ved fjorden, som der dog alligevel var penge nok til, mens EL var imod af andre grunde.
På samme måde blev de nye boliger på grunden ved det gamle Frøbel-seminar, den nye svømmehal med 50 meter bassin ved Roskilde Badet og parkeringshuset ved Sortebrødre Plads også gennemført af dette snævre 'tredje flertal'.
Konservative flyttet
Ikke mindst den konservative Carsten Wickmann formåede at få meget ud af sit afgørende mandat. Han var hovedansvarlig for, at der nu opføres en stor ny svømmehal ved siden af den eksisterende på Bymarken.
Men efter Wickmanns død tidligere i 2015 har hans efterfølger Lars Lindskov ved dette budget valgt en anden linje. Han har prøvet at bygge bro mellem borgmesteren og den borgerlige V-DF-opposition, som han også holdt fælles gruppemøder med - i modsætning til Wickmann, der opererede helt selvstændigt.
På den måde håber Lindskov sikkert at lukke af for en borgerlig kritik om, at de Konservative 'er gået over til de røde'. Men han risikerer samtidig at komme helt i skyggen af det store S-V-samarbejde, hvor hans stemme ikke længere er afgørende for noget som helst, så han ikke kan styrke profilen med de 'borgerlige stemmer', der arbejder.
Hvis denne tendens fortsætter, har Lindskov og De Konservative flyttet plads og funktion i Roskilde Byråd.
Ind i varmen
Byrådets hidtidige borgerlige opposition V og DF, der tilsammen har 12 mandater, har også ændret kurs ved dette brede budget-forlig og er nu kommet 'ind i varmen' rent politisk.
I de første år efter kommunevalget i 2013 har de kørt en hård oppositions-politik, med en skarp retorik omkring borgmeterens mulige inhabilitet i sagen om Erhvervsforum og en kritik af, at 'flertallet var ved at køre kommunen i sænk økonomisk'.
Med forliget for 2016 er de nu med til at godkende fortsættelsen af denne politik. Men til gengæld får de samtidig større indflydelse og kan desuden henvise til, at der inden budgettet for 2017 skal være en overordnet diskussion af, hvor Roskilde kan spare, sådan som aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening lægger op til.
I øjeblikket er der to år til næste kommunevalg, og det bliver særdeles interessant at se, om V og DF op til dette vil vælge det kommende års samarbejds-politik eller de to sidste års konfrontations-linje.
Store indrømmelser
På den modsatte fløj har Enhedslisten - ofte sammen med SF og Radikale - denne gang fået ganske store indrømmelser, når det gælder service og initiativer på børne-, skole- og miljøområdet.
Men når kommunerne i 2017 skal aflevere flere penge til staten, så Folketingets flertal bagefter kan dele dem ud efter eget ønske, bliver det nok meget sværere.
Derfor er det højst tvivlsomt, om Enhedslisten til den tid kan være med i et budget under disse forudsætninger. Men så kan de sikkert blive enige med borgmesteren om at være uenige, hvilket også kan være til gavn for begge parter.
Et problem ad gangen
Joy Mogensen kan foreløbig sole sig i det flotte resultat ved at få hele byrådet til at arbejde sammen om budgettet næste år. Det er faktisk ikke nogen ringe præstation at få DF i Roskilde ind i en aftale om, at Roskilde kommune må klare de flygtninge, der nu en gang kommer til byen, ifølge gældende lov og Folketingets beslutninger.
Mange ting kan nå at ændre sig i løbet af et år, før der atter skal forhandles om et nyt budget. Roskilde er i øjeblikket inde i en positiv udvikling, som kan give en bedre økonomi, end de nuværende prognoser lægger op til.
Derfor kan borgmesteren lige så godt prøve at løse et problem ad gangen og lade være med at 'tage sorgerne på forskud'.
Foreløbig er det allervigtigste resultat af det brede og altomfattende budget-forlig, at der er kommet et nyt og anderledes positivt debatklima i Roskilde Byråd, hvilket borgerne bør være tilfreds med, da det samtidig skaber bedre beslutninger og løsninger.
Så må vi se, om denne halleluja-stemning også varer ved, hvis eksempelvis Annie Larsen (V), Merete Dea Larsen (DF), Lars Lindskov (K) eller Karim Arfaoui (S) rigtigt ruller sig ud, når borgmesterens habilitets-sag kommer op igen på et tidspunkt.