Fortsæt til indhold

Energidag i sol ved slottet

Sønderborgenserne tog godt imod Als El og VVS og tilbuddet om uvildig energirådgivning

Arkiv
Arkiv

Dagen igennem havde mange energi-interesserede fundet vej til havnekajen, hvor Energidag 2015 havde lagt beslag på pladsen foran slottet.
Til de morgenfriske var der kaffe og rundstykker, og dagen igennem var der livlig aktivitet på standene, hvor der blev diskuteret de mange alternative løsninger omkring energioptimering. Det kunne bl.a. ses ved ProjectZero"s stand, hvor der blev analyseret på de forskellige muligheder for energioptimering af boligerne, og hvor Charlie Lemtorp kunne rådgive omkring de mange muligheder, der er for at hente energikroner på budgettet.

Åbning i solcelleordningen

Den lille åbning i solcelleordningen gjorde, at der også var masser at se til hos AT Solar, som har specialiseret sig i solcelleløsninger til både private og industri.
Hos Als El og VVS var det store hit de nye superoptimerede luft til vand varmepumper, som er i stand reducere energiforbruget væsentligt, og det gør tilbagebetalingstiden kort.

Energidag 2015 i Sønderborg. (Privatfoto)

Håndværkerfradrag

"Håndværkerfradraget har gjort sit til, at der er mere damp under kedlerne. Vi løber stærkt for tiden med alt fra udskiftning af gaskedler til jordvarmeanlæg og luft/vand varmepumper, hvor der stadig er gode tilskudsmuligheder og håndværkerfradrag, som taler positivt for at få igangsat opgaverne. Hos industrien er det primært LED som trækker, men også de lidt større kedeludskiftninger som giver 'grøn bundlinje' er der godt gang i," fortæller Flemming Føns fra Als El og VVS, som er den ene af arrangørerne af Energidagen.
"På grund af stigende aktiviteter i Sønderborg har vi valgt at etablere en afdeling her, og så synes vi, at Energidagen var en super mulighed for at markere os og slå et slag for miljøet," siger han.

Energidag 2015 i Sønderborg. (Privatfoto)

Snobrød og konkurrencer

Dagen igennem var der både snobrødsbagning og konkurrencer for de besøgende, hvor fire billetter til Universe fandt vej til en glad vinder.
Auto Lindvang havde stillet en El-bil til rådighed, og også den nød de besøgenes interesse.
"Alt i alt en super dag i energiens tegn, som vi håber at kunne gentage til næste år," udtaler Mogens Abild fra Abild Consult, som er en af tovholderne på konceptet, som i år har kørt arrangementer fra Kolding og til Sønderborg.

Energidag 2015 i Sønderborg. (Privatfoto)