Legendarisk jazzband til frokost
Frokostjazz i Vojens Kultur og Musikhus
Arkiv
FROKOSTJAZZ Vojens Kultur og Musikhus fortsætter traditionen med god frokostjazz med næsten legendariske Neanders Jazzband. Dermed er der garanti for sving og samspil fra allerøverste hylde i jazzskabet. Det er lørdag den 31. oktober fra klokken 11.00, der er jazz i Kultur- og Musikhuset. Billetter køber man i døren og det kan anbefales at komme i god tid. Der plejer at være fuldt hus til disse frokostjazz-arrangementer.