Fortsæt til indhold

Ja til nye almene boliger

- i Havdrup Vest og Trylleskov Strand

Arkiv
Arkiv

SOLRØD: Byrådet i Solrød kommune har godkendt en køber af tredje etape i Havdrup Vest og storparcel 23 i Trylleskov Strand. Boligforeningen vil bygge i alt cirka 100 almene familieboliger på grundene.
Der er flere store byggeprojekter på vej i Havdrup og Trylleskov Strand. Mandag aften godkendte byrådet i Solrød Kommune nemlig en boligforening som køber af tredje etape i Havdrup Vest og storparcel 23 i Trylleskov Strand.
Der vil blive bygget rækkehuse med cirka 35 nye almene boliger i Havdrup Vest og 62 familieboliger i Trylleskov Strand.
- Vi mangler almene familieboliger i Solrød, så byrådet er godt tilfreds med at have fundet en køber med stærke idéer til byggeprojekterne og til en god pris, siger borgmester Niels Hörup.
Byggeriet i Havdrup Vest forventes at begynde i september 2016 med forventet indflytning i oktober 2017. Byggeriet i Trylleskov Strand påbegyndes formentlig i april 2017 med forventet indflytning i juli 2018.
Konsekvenserne af boligudbygningerne er indregnet i befolkningsprognosen, og Solrød Kommune har ret til 25 % anvisning til boligerne.
pm