Nu går ostemanden på pension
En gang ostemand - altid ostemand. Også selvom man lige har været kirketjener i 20 år
Dialekten er den samme sønderjyske, som da han for mere end 20 år siden smilende tog imod kunderne i hans ostebutik i Kræmmergade. Og har man en gang været ostemand, ja så bliver man ved med at være det i kundernes øjne.
"Jeg bliver stadig kaldt ostemanden, af de kunder jeg havde dengang og det har jeg det fint med. Så må jeg da have gjort et godt indtryk," smiler den snart afgående kirketjener, 71-årige Eigil Frost Larsen, som har haft sin gang i kirken de sidste 20 år og mest af alt er funktionsleder i kirken.
"Ja tiden går hurtigt. Det er ikke til at forstå. Det er faktisk også en af grundene til, at jeg stopper som kirketjener. Jeg bliver jo ikke yngre og vi byggede hus på Hyldestien sidste år og har sommerhus i Jegum," tilføjer han.
Dejlig arbejdsplads
At det skulle blive så dejlig en arbejdsplads i kirken, havde han ikke forestillet sig.
"Jeg var egentlig glad for jobbet som selvstændig, men med 12 timers arbejdsdage, følte jeg, at jeg måtte sadle om.
Derfor søgte jeg så en stilling som kirketjener og fik den. Det har jeg ikke fortrudt. Bedre arbejdsplads skal man lede længe efter. Præsterne, det administrative personale, menighedsrådet og alle de andre.
Vi har det bare super godt sammen. Og så er det altså ikke bare mørkemænd der arbejder i en kirke. Vi kan også grine og fortælle vittigheder og holder også en julefrokost," griner han.
Plads til familien
Familien, der også rummer en kone, to sønner og en datter samt fire børnebørn, kan dermed begynde at se mere til Eigil.
"Man funderer mere over livet, jo ældre man bliver, så nu har jeg valgt at slippe jobbet her, men vil da fortsætte med at gå i kirke hver søndag.
"Når man som jeg efterhånden ser kister, med et fødselsår som sit eget, så begynder man at tænke mere over livet," slutter han.