Fortsæt til indhold

Non-digital gamers mødes på biblioteket

Lokale Anders Ernst står bag ideen om en spilleklub af brætspilsentusiaster, som fremover mødes på biblioteket

Arkiv
Kim Schou

Er du til non-digital gaming, kan du møde ligesindede på Varde Bibliotek den sidste torsdag i hver måned fra 29. oktober. Biblioteket har købt to spændende brætspil til formålet, og Anders står for aftnerne.

Mange brikker at flytte med

Non-digital gaming er et engelsk udtryk for brætspil med alt hvad det indebærer af hygge, udspekulerede strategier og udfordringer til de små grå.
De to spil, biblioteket har købt, er Mage Knight og Forbidden Stars, som på mange måder ligner spil kendt fra computere og apps – men bare i virkeligheden og med medspillerne samlet om det samme bord.

Kampstyrker og vandrende monstre

I spillet Mage Knight repræsenterer hver spiller en mage knight, der er sendt af Rådet fra Void for at invadere kontinentet Atlantis. Under missionerne møder spillerne landsbyer , grotter, magiske tårne og vandrene monstre.
Forbidden Stars handler om at tage kontrol over en mægtig kampstyrke og vinde en række mål ved at bygge massive hære og sende dem i krig.
Fakta
Brætspilsaften finder sted i voksenafdelingen på Varde Bibliotek.
Første gang bliver torsdag den 29. oktober og derefter er planen, at du bare kan møde op og møde andre brætspilselskere den sidste torsdag i måneden på Varde Bibliotek fra kl. 18 til kl. 21.
Datoer 2015
29. oktober
26. november
31. december (Ingen brætspilsaften)
Ingen tilmelding. Bare mød op.