Fortsæt til indhold

Personlig træning i Helle Motionscenter

To udenlandske instruktører vil det næste halve år dele ud af deres erfaringer

Arkiv
Kim Schou

I det næste halve år har Helle motionscenter udvidet korpset af instruktører med to udenlandske instruktører, som begge har stor erfaring med træning i motionscentret, kost, personlig planlægning af træning og personlig coaching.
Det drejer sig om Chris Van Vuuren fra Los Angeles i USA og Jarvis Karchewski fra Calgary i Canada.
”Vi har et ønske om at tilbyde vore medlemmer individuel træning, hvor man får mulighed for at følge et nøje planlagt træningsprogram," siger næstformanden i Helle Motionscenter, Christian Brink.
"Dette program kan være målrettet genoptræning af en skade, et ønske om at kommer i bedre fysisk form eller måske et ønske om at tabe sig. Kost spiller i den sammenhæng også ind, og det kan man også få gode råd omkring,” tilføjer han.
De to oversøiske trænere kan træffes i motionscentret på bestemte tidspunkter i ugens løb, men vil også være til stede på andre tidspunkter, da de jo naturligvis selv holder sig i top fysisk form.

Chris Van Vuuren