Fortsæt til indhold

Skærbæk-delfinen er i nød og har det ikke godt

Delfinen har måske slugt en krog

Arkiv
Af Peter Friis Autzen

Delfinen, der i nogle dage har svømmet rundt i farvandet ud for Skærbæk Havn, og som i går samlede et større publikum på molen, ser måske umiddelbart ud til at have det godt, som den svømmer rundt.
Men der er en noget galt, konstaterer natur-skribent Ole Klottrup. I første omgang undrede han sig over, at delfinen i dagevis har svømmet rundt i det samme område, hvor den det ene øjeblik står lodret i vandet og det næste med bugen i vejret.
Og da Ole Klottrup kom hjem og zoomede ind på sine fotos, kunne han se, at der ER noget galt.
"Prøv at se på fotoet, hvor en tyk snøre hænger ud af det stakkels dyrs hals - er den forankret i dens hals med en krog? Det er helt galt, og hvem kan mon befri delfinen?" spørger Ole Klottrup.
Delfinen er af den art, som hedder øresvin, og den er ikke helt ualmindelig i danske farvande. Den er at finde i såvel varme som tempererede have over hele verden. Men her er der altså én i Skærbæk Havn, og den er i nød, konstaterer Ole Klottrup.

Mange var taget ned på molen ved Skærbæk Havn for at fotografere det usædvanlige syn. Foto: Ole Klottrup