Street Mekka tager farverig form
Rune Weitling
Til december åbner GAME Streetmekka Esbjerg, og dermed er byens gamle DSB-remise omdannet til et nyt streetkulturhus, hvor børn, unge og voksne kan mødes og dyrke street basket, gade-fodbold, parkour, hiphop, skate, street art og meget mere.
Men Rom blev jo hverken bygget eller brygget på en dag, og derfor havde man inviteret børn, unge, voksne, forældre, håndværkere, ildsjæle og andet godtfolk til at give en hånd med til at bygge inventar i Efterårsferien. Det blev ugen igennem et tilløbsstykke, og det hele kulminerede lørdag, hvor der også var bymesterskaber i streetart og graffiti.
Vinderen blev 22-årige Lasse Rasmussen fra Esbjerg, der sammen med ni andre deltog og blandt andet blev bedømt af kunstneren Rene Holm.