Fortsæt til indhold

Fokus på inklusion

Arkiv
Arkiv

Christa Laursen
Holger Danskes Vej 31
7100 Vejle

Jeg vil sætte fokus på Inklusion og gjorde det ved budgetforhandlingerne, og der blev sat penge af til skoleområdet. Jeg forventer, at dette vigtige emne, som efter min bedste overbevisning er hastet igennem uden tanke for konsekvenser, fra den tidligere regerings side vil blive taget alvorligt. JEg vil i den evaluering, der efterfølgende kommer på skoleområdet, følge dette tæt.
Inklusion: Inklusion har spillet fallit, det er børnene og familierne, der kommer til at betale regningen.
Fra succes til succes i specialklasserne, til nu nederlag på nederlag i folkeskolerne, det er de fleste specialbørns tarv, der er på spil.
Lærerne er overhovedet ikke klar til, at håndtere børn med diagnoser som ADHD og autisme. Børnene kræver behandling og en særlig pædagogisk tilgang, og selvom ønsket er klart, at så mange som muligt skal integreres i skolerne og klasserne for ikke at føle sig udenfor, så kan man overhovedet ikke forvente, at folkeskolelærere skal kunne klare opgaven 'specialbørnene' – noget, der kræver en fireårig uddannelse. Det er fint, at man giver en lærer et 14-dages kursus, så vedkommende ved, hvad ADHD er, men det står slet ikke til måls med virkelighedens udfordringer. Og i sidste ende går det ud over børnene, der uden den rette hjælp kan få depression og i værste fald blive psykotiske. Forældrene kan stå magtesløse og se til og kan føle sig svigtet. Dette er ikke en bebrejdelse mod lærere, der forsøger at leve op til loven vedtaget i 2012. Mit ønske til budgettet var: At vi sætter bremsen i, og rulle ordningen tilbage til Specialklasserne med de faglige dygtige uddannede lærere og pædagoger. At lave en omfattende undersøgelse på området, så Vejle Kommune er forgangskommune til, at der sættes fokus på de problemer, andre lukker øjnene for.