Fortsæt til indhold

Mord på museumsdirektøren

Arkiv
Arkiv

Løse en mordgåde på Roskilde Museum. Det er opgaven for alle detektivspirer, der gæster museet i efterårsferien. Scenen er sat. Blodsporene kan stadig ses. Et lille hjørne af museet er spærret af. Museets direktør er fundet myrdet tidligt om morgen. Men hvem har begået mordet? Ved indgangen får man udleveret politirapporten, og når man har sat sig godt ind i sager, er det tid til at gennemsøge museet for spor efter morderen. Mordgåden kan efterforskes fra mandag 12. oktober til og med fredag 16. oktober mellem klokken 11 og 14. Museet finder man på Sankt Ols Stræde 3. Billetter ved indgangen. Gratis hvis man er under 18 år. Mordofferet på billedet er sprællevende, da det er Roskilde Museums rigtige direktør Frank Birkebæk, der leger med.