Velkommen hjem - I skal sikkert afsted igen
Fly og mandskab er tilbage fra krigen imod Islamisk Stat. Men hvor længe?
De hen ved 100 soldater - piloter, mekanikere og andet personel - returnerede onsdag til Danmark efter tæt ved et år i aktiv krigstjeneste i luftrummet over Irak.
Glæden ved atter at have dansk-, og fredfyldt, jord under fødderne var tydelig, men meget tyder på at hverken fly eller mandskab skal vænne sig for meget til den hjemlige hygge.
“I må nok forberede jer på at skulle afsted igen,” lød meldingen til de hjemvendte fra den militære ledelse og forsvarsminister Peter Christensen, der tog del i modtagelsen.
På den korte bane er det danske F16 bidrag erstattet af et radarbatteri, men meget tyder på at det danske flyvevåben står overfor en ny mission i det nye år.
Det indgår i regeringens overvejelser at udvide det danske bidrag, således at man også kan ramme Islamisk Stat på syrisk territorium.
I skal hvile ud
Men får en ny mission kan komme på tale skal de trætte soldater ,og de slidte fly, have en pause. Indsatsen har slidt hårdt på både isenkram og mandskab.
Men indsatsen har gjort en forskel, lød det gentagne gange. Flere end 500 præsitionsbomber har gjort ondt.