Inger Støjberg gæster Ellehuset
KØGE: Hvordan skaber man bæredygtige integrationsindsatser, der virker?
Det spørgsmål præger integrationsdebatten i Danmark i disse år.
På tirsdag den 27. oktober inviterer DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd - og Boligsocialt Fællesekretariat i Køge til konference med fokus på det integrationsarbejde, der foregår i det frivillige foreningsliv og i de boligsociale områder.
Til konferencen mødes integrationsminister Inger Støjberg med ca. 50 personer fra det lokale foreningsliv og fagpersoner på integrationsområdet for at diskutere, hvordan boligsociale indsatser sammen med frivillige foreninger kan samarbejde om lokale integrationsinitiativer.
I konferencen, der foregår I tidsrummet kl. 15.30-18.00 I Ellehuset, Parkvej 128 I Køge. medvirker også Birgitte Mazanti der er leder for Center for Boligsocial Udvikling, Mads Andersen, byrådsmedlem for Konservative i Køge kommune og Sara Al Naser, skuespiller og bl.a. medvirkende I DR 2's satireprogram "Det slører stadig".
Det skal bemærkes at der er udsolgt til arrangementet.
pm