Fortsæt til indhold

Til yoga for stive mænd

Jeg vil prøve Vejles udfordrende tilbud. Så...Iyengar Yoga. Hvor svært kan det være?

Arkiv
Af Jonas Erboe

Den respektfulde ro har sænket sig i klasselokalet, mens ørerne er spidset for at lytte til underviseren. Hun snakker, nærmest messer om den ro, der skal strømme fra tåspidserne op gennem resten af kroppen.
Jeg ligger på ryggen med et tæppe om benene. Hænderne er lagt ud til siden og håndfladerne vendt op ad, så den midterste kno holder balancen på gulvet.
Der er helt stille. Det eneste, jeg kan høre, er forsigtige åndedræt og skoleuret, der tikker i baggrunden. Hun lægger en klud over mine øjne. Underviseren. Alt bliver mørkt, og den fredfyldte ro begynder at indfinde sig. Fra tåspids til fingerspids. Det er dejligt. Indtil: Åndedrættene bliver tungere og tungere. Og dybere. Og til sidste så dybe, at de bliver til snorkelyde. Jeg er til yoga for stive mænd, og det er mændene, der er faldet i søvn.
LÆS OGSÅ: En time i helvede hos Budz Boot Camp

“Åh nej, ikke giraffen”

Yogaformen hedder Iyengar Yoga. En anderledes form for yoga, hvor fokus er på præcision og styrke, og hvor deltagerne bruger redskaber til at komme korrekt ud i stillingerne. Holdet denne onsdag aften er arrangeret af FOF og hedder 'yoga for stive mænd'.
En gruppe af mænd, der hverken har balance eller holdning i Nikolaj Hübbe-klassen. Og accepterer det.
Og nu sidder jeg her. I bare tæer på et skolegulv i Vandel omgivet af ligesindede. 12 stive mænd. Der er en enkelt kvinde. Hun hedder Ulla og er certificeret yogalærer gennem 25 år.
“Stræk benet, ret ryggen, hæv brystet,” siger hun.
Hun smiler venligt, men retter og kommanderer med en sergents skarphed. Hun styrer slagets gang. Får 12 stive mænd til at lave halvmånestillingen, træet og giraffen. Uden at de klager. Eller.
“Åh nej, ikke giraffen,” siger en af deltagerne. Vi spreder benene, løfter armene, hæver brystet, retter ryggen. Vi sænker skuldrene, kigger op. Og nu skal det ene ben så samtidig strækkes i vejret. Puha.
Jeg forsøger at holde balancen og det vedvarende stræk i låret. Men jeg må give fortabt. Jeg falder.
Det er det svære ved Iyengar Yoga. Den detaljerigdom, som øvelserne skal udføres med. Den præcision og nidkærhed om hvert enkelt stræk, så stillingerne laves korrekt og yogaformens overordende mål kan nås. Nemlig, at blive stille inden i.
Og det er svært. At blive stille inden i. De fleste af os mænd rumler nemlig lidt. Vi prutter, snorker og griner.
Vi er stive i krop og legemer, os stive mænd, denne onsdag i Vandel. Men kun fulde af højt humør.

Ulla Pedersen, eller bare YogaUlla, styrede onsdagens yogatime med hård, men venlig hånd. Her retter hun den stive krop ud. Foto: Jørgen Flindt
Halvmånestillingen. Venstre arm skal strækkes lodret, højre arm vandret. Men det er ikke alle, der har koordination og motorik til det. Foto: Jørgen Flindt
Koncentrationen skal være i top, hvis man skal have alle detaljerne med og udføre hvert enkelt stræk korrekt. Foto: Jørgen Flindt