Fortsæt til indhold

Koncert for et godt formål

Arkiv
Arkiv

Søndag den 8. november holder Kræftens Bekæmpelse i Kolding koncert med Per Nielsen i Brændkjærkirken. Per Nielsen er en virtuos på blæserinstrumenter og til koncerten akkompagneres han af Alexandru Radu på violin og Carl-Ulrik Munk Andersen på keyboard. Trioen har et bredt repertoire fra smukke klassiske satser til populære ørehængere, og det hele spindes sammen af Per Nielsens humoristiske fortællinger.
Overskuddet fra koncerten går til Kræftens Bekæmpelses lokale arbejde i Kolding.
“Vi er rigtig glade for, at vi for de indsamlede midler har mulighed for en gang om året at arrangere en weekendtur til Sea West i Nymindegab for ti børnefamilier, der er ramt af kræft”, fortæller lokalafdelingens formand Palle Ranløv.
Koncerten koster 175 kroner og starter klokken 16. Dørene åbnes kl. 15:30.