Temaaften om tvangstanker
Den 22. oktober afholder PsykInfo Region Syddanmark tema aften om OCD under titlen “Fra pension til job”. OCD er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og tvangshandlinger. 1-2 procent af befolkningen lider af OCD i en sådan grad, at de ikke kan have en normal hverdag. Psykolog Torben Christensen fra Børnepsykiatrisk Ambulatorium i Kolding vil fortælle generelt om OCD, om sygdommens symptomer og de forskellige behandlingsmuligheder. Derefter vil Jonas Fryland, der har levet med OCD i 26 år fortælle om, hvordan han efter at have modtaget den rigtige behandling gik fra at være svært invalideret af OCD og på førtidspension til i dag at arbejde på guld tid og være stort set fri for symptomer. Alle er velkomne til arrangementet, som finder sted på Kolding Bibliotek, Slotssøvejen 4 i Kolding i den store sal i kælderen. Arrangementet varer fra klokken 18.45-20.45, og det er gratis at deltage, når blot man tilmelder sig hos PsykInfo Region Syddanmark på telefon 99444546.