Forhandlere klar til stor bilfestival
I weekenden slår syv bilforhandlere i Aabenraa dørene op til stor bilfestival - og du kan vinde kolde kontanter
Går du med en drøm om en ny bil? Og kunne du godt tænke dig 30.000 kr. kontant i lommen?
Så skal du kigge forbi en af de syv bilforhandlere i Aabenraa, der i weekenden slår dørene op og inviterer til Bilfestival.
Hos Jes P. Jessen, Auto Lindvang, Skoda Aabenraa, Bil & Co, Christen Agerley, S.H. Bilcenter og Bilhuset Laumark & Stentoft er der fuldt fokus på at vise kunderne vejen til deres næste bilkøb.
Flere sætter fokus på nye modeller, særligt gode tilbud eller brugte biler til fornuftige penge. Og skriver du under på en ny eller brugt bil den kommende weekend, så er du med i lodtrækningen om 30.000 kr. kontant.
Sjov og konkurrencer
Forhandlerne har lagt sig i selen for, at weekenden bliver festlig for alle, der kigger forbi på lørdag eller søndag mellem 11 og 16.
Hos Bil & Co kører de for eksempel Halloween-tema, hvor det barn, der er bedst udklædt, kan vinde en tur i Lalandia.
Man kan også være heldig at vinde en iPad.
Hos Jes P. Jessen kaster man derimod terninger.
Hvis man køber en bil, kan man ved terningekast vinde ekstra udstyr.
Og har man brug for et vintertjek af bilen, kan man nyde en hotdog, mens mekanikerne arbejder.
Og når arbejdet er udført, kan man kaste terninger og se, om man omgangen var gratis.
Alt i alt er der lagt i kakkelovnen til en festlig weekend hos byens bilforhandlere.