Ny FCR-direktør
Arkiv
FC Roskilde fik mandag en ny direktør i Claus Grønborg, der skal tage sig af administrative og regnskabsmæssige opgaver i klubben. Udnævnelsen er en følge af, at den hidtidige direktør Bo Tue for kort tid siden tiltrådte som arbejdende bestyrelses-formand. Han skal i denne rolle fortsætte sit hidtidige arbejde med at være klubbens ansigt udadtil og sammen med træner Anders Theil have det overordnede ansvar for den sportslige udvikling, blandt andet med spillerhandler. Derfor har han ønsket at blive aflastet for en del af det administrative arbejde.