Fortsæt til indhold

Fra Jerne til Svalbard – langt, langt mod nord

Arkiv
Arkiv

Jerne Sognehus byder på en spændende eftermiddag med iskolde oplevelser fra det nordligste Norge.

Tidligere præst i Jerne, Jens Chr. Jensen, har flere gange været på rejse til Svalbard, hvor han flittigt har brugt sit kamera og sit store talent for naturfoto. Svalbard ligger langt – meget langt – mod nord, og hovedbyen på øerne, Longyearbyen, ligger nordligere end Thule i Grønland, og med omkring 2000 indbyggere er den verdens nordligste egentlige by.

Selv om byen på mange måder godt kan ligne andre små byer opleves den alligevel meget anderledes. Om ikke andet så fordi man ikke kan bevæge sig udenfor byen uden at være bevæbnet. Sultne isbjørne er farlige, og de kan endda ved sjældne lejligheder komme ind i byen.
Billedforedraget med Jens Chr. Jensen kan opleves i Jerne Sognehus mandag den 19. oktober kl. 14.00.