Fortsæt til indhold

Køge Gymnasium har afsluttet træningsprojekt

Arkiv
Arkiv

TRÆNING: Undervisningsministeriet har i en længere årrække bedt landets gymnasieskoler om gennemførelsen af et træningsprojekt med 3G klasserne.
- Projektet indledes ved skoleårets begyndelse med en 12 minutters Cooper løbetest, hvorefter eleverne i samråd med deres idrætslærer udfærdiger et træningsprogram over otte uger, forklarer idrætslærer Torben Karlshøj. Køge Gymnasium.
Herefter afrundes forløbet med en ny Coopertest for at man kan vurdere træningseffekten på eleverne, der typisk vil kunne forbedre sig 10-20 pocent i løbet af de otte uger. Dette afhænger af eleverne træningsbaggrund og indsats i forløbet.
Formålet med dette træningsforløb er naturligvis at bringe eleverne i bedre form, men også at give dem en smag for at løbetræne, så de kan fortsætte efter gymnasiet.
Typisk vil gymnasiepiger kunne løbe 2000 meter på Coopertesten og drenge 2400 meter.
Køge Gymnasium har afviklet et 5 km løb for alle 3G elever, da den nye Multihal på skolen er optaget af årets musical. Således var denne uges idræt gennemførelse af løbestrækningen fra gymnasiet ad Gymnasievej og ad Vasebækstien og retur.
Åbenbart havde over halvdelen af eleverne ikke opdaget, at efterårsferien er forbi, da de pjækkede fra dette gode tilbud, hvor efterårs vejret viste sig fra sin bedste side.
Der var 70 piger og 64 drenge i mål.
De aktive elever ydede dog en god indsats, da der blev kæmpet om de forreste pladser, der udløste præmier i form af chokolade.
Hurtigste pige var Lykke Nielsen, der vandt i tiden 24.03 minutter foran Signe Sørensen i 24.18 minutter og Mie Marie Sørensen i 24.27 minutter.
Hos drengene var der et spændende spurtopgør med Magnus Baagø som vinder i 19.13 minutter foran Patrick Hansen i 19.14 minutter og Jannick Houe i 19.26 minutter.
pm

Lykke Nielsen var hurtigste pige. (Privatfoto).