Fortsæt til indhold

Vejles bedste lærling

Metalindustriens Lærlingepris gik i år blandt andet til den lokale klejnsmed Jesper Graungaard Ginderskov

Arkiv
Af Jacob Hove

25 af metalindustriens mest talentfulde lærlinge blev i går hyldet i Den Sorte Diamant i København. Blandt dem, der modtog Metalindustriens Lærlingepris, var Jesper Graungaard Ginderskov, som var blevet indstillet af både den virksomhed, har er i lære som klejnsmed hos, Weissenborn A/S, og af sin skole, Syddansk Erhvervsskole.
Jesper giver følgende bud på, hvorfor han har skilt sig ud blandt de langt over 300 indstillede lærlinge:
“Jeg har altid godt kunne lide at svejse, og jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg valgte klejnsmedeuddannelsen. Der er stor variation af arbejdopgaverne, og man bliver udfordret. Det er svært at svare på, hvor jeg er blevet så god, men jeg stiller meget høje krav til mig selv. Det betyder meget at få ML-Prisen, og det gør det specielt, at det er min skole og virksomheden, der har indstillet mig”