Kommunen tester vandet
I sidste uge holdt 15 vandværker, Kolding Brandvæsen og Kolding Kommune beredskabsøvelse for at teste om beredskabsplanerne for vandværkerne fungerer optimalt.
Kolding Brandvæsen holder jævnligt beredskabsøvelser, men det er første gang, at en beredskabsøvelse i Kolding Kommune havde 100 % fokus på kommunens 37 private vandværker.
"Beredskabsøvelser er en del af vores nye indsatsplaner for vandsforsyningen og derfor kommer der fremover flere lignende øvelser. Det er planen, at alle vandværker skal lave en øvelse én gang om året', fortæller Hanne Madsen fra By- og Udviklingsforvaltningens Jord- og grundvandsteam.
De enkelte vandværker har deres egen beredskabsplan, som spiller sammen med indsatsplanerne for vandforsyning og Kommunens overordnede Beredskabsplan.