Fortsæt til indhold

Museumsleder har ordet

Hør den spændende historie om Jyllandsslaget i Rigsarkivets lokaler i Aabenraa torsdag den 22. oktober

Arkiv
Arkiv

Museumsleder ved Fredericia Museum, Lars Froberg Mortensen, fortæller den spændende historie om Jyllandsslaget i Rigsarkivet Aabenraa, foredragssalen, torsdag den 22. oktober klokken 15-16.
Danmark var neutral under 1. verdenskrig, men ikke desto mindre var Nordsøen det farvand i verden, hvor de mest heftige konfrontationer fandt sted. Så på trods af neutralitet var Danmark involveret i verdenskrigen i form af søkrigen i Nordsøen.
På 50-60 meter vand, cirka 60-70 sømil ude i Vesterhavet, ligger i dag 25 krigsskibsvrag fra den Kejserlige tyske Højsøflåde og den engelske Grand Fleet. Vragene er alle fra 1. verdenskrig. De blev sænket under historiens største søslag - Jyllandsslaget, der fandt sted den 31. maj 1916. Jyllandsslaget var kulminationen i den maritime duel mellem Storbritannien og det tyske kejserdømme. Det diskuteres stadig hvem der vandt.
Foredraget arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet. Der er fri adgang og tilmelding er ikke nødvendig.