Fortsæt til indhold

Tæt på nedrykningsstregen

Herrene i problemer mens kvinderne imponerer

Arkiv
Arkiv

Lørdagens hjemmekamp endte med en fortjent sejr på 4-1 til Rishøj Boldklub efter 1-1 ved pausen i herrernes danmarksserie.
De første 45 minutter var spillemæssigt en lige affære, næsten uden scoringsmuligheder, men hvor gæsterne dog virkede en anelse farligere end hjemmeholdet.
Efter 36 minutters spil udnyttede Steffen Andersen dog en ripost fra gæsternes keeper. Gæsterne svarede igen fem minutter senere, da Mikkel Madsen headede et hjørnespark i nettet.
I 2. halvleg satte gæsterne tingene på plads med tre mål overfor et mere og mere modløst Varde-hold.
Med nederlaget rykkede Varde holdet faretruende tæt på nedrykningsstregen, hvor kun en enkelt plads nu skiller.
Holdets næste opgave er på lørdag, hvor topholdet Roskilde KFUM tager imod på egen græs.

Flot stime

I kvindernes 1. division besejrede Varde lørdag Vejlby med 3-0 på udebane og er nu ubesejret i seks kampe i træk.
Målscorere for Varde var Sarah Støckler samt Sofie Monberg med to mål.
Resultatet betyder at Varde fortsat er placeret på rækkens 3. plads, men fortsat med god muligheder for at blande sig i kampen om oprykningspladserne.
Varde møder i næste runde Stensballe hjemme på Sydbank Stadion.