30 år med en musikalsk museumsgenstand

Siseby-orglet har stået i Haderslev Domkirke i 30 år. Det markeres med en koncertrække på fredage i efteråret 2015. Det højst unikke instrument rummer teknik, der aldrig var set før, og heller ikke fremover blev brugt, fordi det er så avanceret. Men hvordan endte det i Haderslev? Her kommer historien.
For godt 30 år siden blev Haderslevs daværende domorganist Svend Prip kontaktet af chefen for orgelfirmaet Marcussen& Søn i Aabenraa, Jørgen Zachariassen. Firmaet havde haft et orgel opmagasineret siden 1969, hvor det blev taget ned i Siseby landsbykirke ved Slien i Sydslesvig.
Prip var formand for Det danske Orgelselskab, og overvejede forskellige muligheder:
”Zachariassen ville så gerne have, det blev i landsdelen. Så var der ikke så meget at vælge imellem. Der var ikke plads andre steder end i Haderslev Domkirke. Og da Marcussen & Søn har passet orglerne i domkirken næsten siden firmaet startede i 1806, havde vi en naturlig forbindelse,” fortæller tidligere domorganist Svend Prip fra Haderslev.

”Verdens ældste…”

Man føler, man sidder ved mesterens fødder, når Svend Prip øser af sin visdom og spøjse beretninger om Siseby-orglet, der står på pulpituret i Haderslev Domkirkes nordre sideskib.
”På en lille sølvplade på orglet, står der ”Nr. 1”. Det viser at Siseby-orglet er Jürgen Marcussens allerførste rigtigt store orgel (Opus 1 = første udgaven) bygget i 1819-20. Og faktisk er det ”verdens ældste orgel fra et endnu eksisterende orgelbyggeri”, beretter Prip. Han gik af i 2011, men bruger stadigt en del af sin tid på at rådgive danske kirker om anskaffelse og vedligeholdelse af orgler.

Højst overraskende resultat

Nogle orgelkyndige havde ikke spået Siseby-orglet en stor fremtid i Haderslev, men man blev gjort til skamme:
”Vores eneste forhåbning var, at det gamle museumsinstrument ville klinge interessant,” fortæller Prip med et skævt smil. ”Men nu har det fungeret i 30 år med forbløffende få fejl. Ja, vi havde slet ikke forestillet os, at klangen kom til at blive så god. Men rummet giver en helt utrolig akustisk hjælp ved den lange ubrudte væg, som lyden reflekterer op af sammen med hvælvingen.”
I det daglige anvendes Siseby-orglet ved mindre tjenester, hvor menigheden har plads i koret. Desuden har det sin egen koncertrække i forårs- og efterårsmånederne. I år er koncertrækken udvidet på grund af jubilæet.

Udfordringer på række
I 1985 blev Siseby-orglet restaureret og opstillet i Haderslev Domkirke, hvor det både klangligt og arkitektonisk passer meget smukt ind.
”Kirkens daværende arkitekt var imod det, men både det meget fremtrædende medlem af Det særlige Syn arkitekt Rolf Graae, og Nationalmuseet var hurtigt lige så begejstrede som vi var, så det gik igennem, og opsætningen begyndte. Men der var masser af udfordringer”, fortæller den tidligere domorganist.
”Det er dyrt at restaurere gamle orgler. Pengene blev skaffet gennem en komité, der sendte et hav af fondsansøgninger. Men først da amt og kommune bakkede op, battede det virkelig noget.”

Spillebordet med tangenterne står med de oprindelige slidmærker. Selv den gamle orgelbænk fra loftet i Siseby er fyldt med mærker fra orgelbyggerens afskæringer.
”Vi har fjernet og ændret så lidt som muligt. Facadens rammeværk var blevet i Siseby og måtte rekonstrueres, men resten (piber og hele det tekniske anlæg) er originalt. Vi måtte lave mange specielle løsninger, som ikke var prøvet før. Men det har vist sig at holde”, fortæller domorganisten. ”F.eks. har man bibeholdt de skæve pibestokket, i stedet for at rette op, og måske lave nyt fra bunden. Det var dyrt, men vi har ikke fortrudt”, smiler Prip.

Tordenskjolds soldater

”Piberne bliver brugt flere gange i orglet, så der er kun 8 gennemgående piberækker, men de bruges mange steder i forskellige oktaver som Tordenskjolds soldater. På den måde får man 17 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Marcussen lavede kun to orgel på den måde, og så fandt han ud af hvor vanskeligt det var. Men det er lykkedes godt på Siseby-orglet.”

Et ekko fra barokken

Gamle instrumenter ændrer klang med tiden. ”Vi ved ikke præcist, hvad der sker med metallet, men sammen med en lidt lavere stemning (i 428 hertz = en kvart tone under normal 440 hertz), giver det en ”afslappet” lyd”, fortæller Prip.
”Det var klangligt på ingen måder et moderne orgel dengang, fordi det mindede om de franske barokorgler fra Benedektiner-munkene i 1700-tallet. Så man kan kalde det et tidligt senklassisk orgel med et ekko af barokken”.
Man kan spille meget gammelt musik på en vældig overbevisende måde. Godt nok er det tungt, men det reagerer kontant og villigt, når man betjener det – ligesom et barokorgel. Spilletrakturen rasler lidt, men det er for ikke at fylde det med filt. Derfor er det så levende, for der er ikke noget der bremser. Så det er på visse måder bedre end det store hovedorgel i domkirken,” slutter den pensionerede domorganist Svend Prip.