Fortsæt til indhold

Fotografer din udkant

Danmark på Vippen fylder 1 år og hylder det lokale Danmark med en fotokonkurrence

Arkiv
Arkiv

Hvad er det gode og særlige ved din by eller dit område? Det spørger Danmark på Vippen om i en ny fotokonkurrence i anledning af foreningens 1 års fødselsdag.
For et år siden blev foreningen Danmark på Vippen etableret med det formål at stoppe skævvridningen og skabe øget balance i Danmark. Samtidig har foreningen, der tæller kommuner, virksomheder og privatpersoner, som erklæret mål at vise og hylde livet uden for de store byer i Danmark.
Med sit billede kan man være med til at vise resten af Danmark, hvad ens by eller område har at byde på. Upload herfter billedet på Danmark på Vippens facebookside.
Præmierne er sponsoreret af virksomheder og personer, som på forskellige måder har rødder eller hylder livet i Det lokale Danmark. Man kan vinde et signeret eksemplar af Lars Lilholts nye album 'Amulet', plakater fra firmaet 'Dialægt' med sjove vendinger fra forskellige egne og en t-shirt fra Lakor Soulwear med print af Kaptajn Udkantsdanmark.
Derudover sender Danmark på Vippen Hvidbogen 'Et Danmark i balance er et rigere Danmark' til alle vinderne samt til de første 10 personer, der uploader det billede, som, de mener, bedst beskriver deres by eller område.
Man kan deltage i konkurrencen frem til fredag den 30. oktober. Vinderne offentliggøres på Danmark på Vippens facebookside – www.facebook.com/paavippen.