Roskilde-forsker skriver ny bog om: Nedbrydning af lokalt demokrati og velfærd

Søren Villadsen: Kommunerne i krydsild. Ledelse, demokrati og velfærd under nye vilkår. Forlaget Nyt fra samfundsvidenskaberne, oktober 2015. En af de største ændringer af det danske i de senere år har været nedbrydningen af det kommunale selvstyre. Det har ellers været en vigtig del af det danske samfund siden grundloven i 1849. Kommunestyret blev anset som en demokratisk rettighed med frie valg, egen økonomi og egen forvaltning. Dette blev styrket af demokratiske reformer over mange årtier. De mest omfattende reformer skete i årene omkring 1970, hvor moderne kommuner med kommunalbestyrelser og med talrige velfærdsstatslige opgaver bistået af professionelle forvaltninger blev indført over hele landet. Samtidig blev 14 amtskommuner, der dækkede både by og land, oprettet efter samme principper som for kommunerne. Arbejdsdelingen mellem amter og kommuner var enkel og logisk: Kommunerne tog sig af de lokale opgaver, mens amterne tog sig af de større og mere komplicerede opgaver såsom sygehuse og gymnasier. Kommuner og amter blev grundlaget for den danske eller nordiske velfærdsstat, der byggede på et bredt spektrum af skattefinansierede serviceydelser organiseret lokalt. Man har i den forbindelse talt om den kommunale velfærdsstat, som administrerede størstedelen af de offentlige budgetter til finansiering af den offentlige velfærd.

Til gavn for Roskilde

I befolkningen var der stor opslutning og tilfredshed med kommunestyret, viser en række interviewundersøgelser, og politisk var der gennemgående bred opbakning på nationalt plan. Socialdemokraterne fik social velfærd, godt skolevæsen og sundhed samt en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Venstre fik decentraliseringsprincippet med selvstyretanken. Større byer som f.eks. Roskilde fik også stor gavn af det nye kommunestyre både på det amtslige og det kommunale plan. Et velfungerende sygehus og en stærk sundhedssektor dannede, sammen med lokale og regionale uddannelsesinstitutioner rammen om byen som velfærdssamfund. Der skete en massiv overflytning af statslige opgaver til kommuner og amter. Imidlertid samlede der sig sorte skyer på himlen over det kommunale selvstyre, og det drejede sig i første omgang om økonomien. På trods af, at Danmark i 1986 havde undertegnet den europæiske traktat om kommunalt selvstyre, der skulle sikre kommunalt demokrati, egne, kommunale finanser, lokalt styret service samt egne forvaltninger, kom der stadig flere økonomiske indgreb.

Gal struktur-reform

Helt galt for selvstyret gik det, da den daværende VK regering sammen med Dansk Folkeparti fra 2005 gennemførte en såkaldt strukturreform efterfulgt af en budgetlov samt andre indgreb på bl.a. det sociale område og arbejdsmarkedsområdet. Med strukturreformen blev amtskommunerne nedlagt, og der kom i stedet regioner uden eget selvstyre, dvs. uden egne finanser og med snævert afgrænsede og detailstyrede ansvarsopgaver. Europarådet klagede over traktatbruddet, men fik det svar fra regeringen, at traktaten kun vedrørte primærkommunerne. Meget usædvanligt blev reformen gennemført af det snævrest mulige flertal i Folketinget. Hos regionerne blev det økonomiske og det politiske ansvar adskilt, hvilket normalt anses for at være i direkte strid med det demokratiske styres grundprincipper. I den efterfølgende budgetlov blev de kommunale finanser direkte underlagt finansministeriets kontrol, og lokal planlægning og budgettering blev derved stærkt begrænset. Med andre indgreb som loven om socialt tilsyn er nogen kommuner nu sat til at overvåge og styre andre, hvilket også er ganske underligt. Da rød blok fik regeringsmagten i 2011, opgav de at rulle strukturreformen tilbage. Blå blok har nu fortsat indskrænkningerne af de kommunale finanser.

100.000 uden skadestue

Der er mange, lokale ulemper som følge af indskrænkningerne af det kommunale selvstyre efter strukturreformen. Man er endt med for store enheder, som man fejlagtigt argumenterede for ville være billigere. Det er aldrig dokumenteret – tværtimod! I Roskilde er det rigtig upraktisk og dyrt for mere end 100.000 mennesker, at akutmodtagelse og skadestue er på vej til helt at blive afskaffet. Det er en dyr og dårlig løsning for borgerne samt et sundhedspolitisk tilbageskridt, og det er en direkte konsekvens af strukturreformens fjernelse af nærhedsprincippet. Centralisering og statsstyre har præget de senere års politik i Danmark, og den allerseneste udvikling peger i samme retning. Mens kommunerne tvinges til at nedskære med tusinder af ansatte, og amterne er lukket, kommer regeringen med en plan om udflytning af godt 3.000 statsansatte. Denne flytning handler altså om stats-institutioner og har derfor ikke noget at gøre med 'balance' eller styrkelse af det nære. Derimod kunne man have opnået det, hvis regionerne havde fået demokratiske arbejdsvilkår. Samt hvis hvis kommunerne ikke var tvunget ind under en massiv og detaljeret økonomistyring med det resultat, at 12.000 kommunale arbejdspladser er sparet væk siden 2009, mens socialpolitiske besparelser er brugt til skattelettelser. Hele denne interessante historie og de seneste reformer har jeg prøvet at beskrive i min nye bog, der netop nu er udkommet. Her bidrager flere førende eksperter på området også med deres analyser og synspunkter om magtens fordeling og kommunestyrets krise.