Nej til bevilling af 200.000 kroner til legetøjsmuseum
Hanne Dam (S)
Og Per Bødker Andersen (S)
Medlemmer af kulturudvalget
På kulturudvalgsmødet onsdag har socialdemokratiet sagt nej til en bevilling på kr. 200.000 over to år til etablering af et legetøjsmuseum i Christiansfeld. Socialdemokraterne støtter gerne også de små og lidt anderledes museer. Men der skal være en saglig baggrund. Kulturudvalget har bedt Museet på Koldinghus om en udtalelse om legetøjssamlingen. Udtalelsen er ikke positiv. De kr. 200.000 skal tages af kulturpuljen de næste to år. Der er med andre ord 100.000 kr. mindre om året, til de mange gode kulturelle initiativer, som kommunens foreninger søger om. Og der er bestemt ikke for mange penge i kulturpuljen i forvejen. Engang imellem skal man sige nej tak. Det gjorde vi. Vi ville rigtig gerne have brugt pengene til arrangementer, skabt af frivillige og foreninger, og som kommer mange flere borgere til gavn og glæde.