Nattergalen i Andersens Kuffert
Arkiv
Andersens Kuffert Teater opfører 'Nattergalen' onsdag den 11. november kl. 10 på Biblioteket Ulkebøl, torsdag den 12. november kl. 10 på Biblioteket Gråsten og fredag den 13. november kl. 10 på Biblioteket Sønderborg.
Her kan publikum komme med til Kina og ind på kejserens slot. Musikalsk og eventyrligt bliver det, når Andersens Kuffert Teater tager H.C. Andersen klassikeren under behandling. Da den smukt syngende nattergal skiftes ud med en kunstig med diamanter på, går det galt. Hvem og hvad skal nu redde Kejseren?
Stykket er for de 3-9 årige og varer 45 minutter. Billetter kan printes på biblioteket.sonderborg.dk.