Bedragerisk finte
Anette Gundlach
En 63-årig mand fra Lejre gik lige lukt i en bedragers fælde. Han blev I ugens løb ringet op af en person, der sagde, at han kom fra firmaet Microsoft. Den 63-årige blev bedt om at aflevere nem-id, kontonummer og cpr-nummer, hvilket han gjorde. På den måde lykkedes det snyderen at overføre penge fra den 63-åriges konto. Politiet opfordrer til, at man knalder røret på, hvis man ringes op af personer, der påstår de kommer fra Microsoft. Desuden bør man aldrig give personlige oplysninger til fremmede, der ringer, da det drejer sig om bedragere.