Spil med EfB
Børn og legesyge EfB-tilhængere i alle aldre får nu en mulighed for at spille med deres klub, når det passer dem.
Som den første danske sportsklub tilbyder EfB nu en børne-app, EfB Junior, som du kan downloade på din smartphone og få adgang til et EfB-univers fuld af udfordringer. Når du downloader den nye app, bliver du medlem af EfB Junior, og så er du klar til at blive ført ind i en ny verden fuld af særlige EfB-spil.
Når EfB-maskotten Strittiz tager dig med gennem banerne, vil du for eksempel møde en quiz med EfB-spørgsmål, et memory-spil med EfB-spillere, og vi tæller ned til den næste kamp ved, at du kan gætte startopstillingen. Du kan også uploade dine bedste EfB-fotos.
Du tjener guldmønter, når du bevæger dig igennem banen, og jo flere guldmønter du samler, jo længere kommer du i spillet. Ud over nye spil bliver der åbnet for gaver fra EfB, McDonald's, Tarp Bageri og Sportigan. Så det gælder bare om at komme i gang for at få fat på guldet.