Kommunen er ligeglad med erhvervslivet
Ejer af de to McDonald's i Roskilde Christian Juel Glem var ved at få kaffen galt i halsen, da han læste i Roskilde Avis, at jernbanebroen under Søndre Ringvej skulle ensrettes i 5 uger kort før den blev spærret af.
Selvom hans forretning ligger tæt på broen, havde han ikke fået besked om vejarbejdet af kommunen.
- Jeg mener, det er for dårligt, at Roskilde Kommune ikke informerer os erhvervdrivende i god tid, og at jeg må nøjes med at læse om det i avisen og på skiltene.
Ensretningen betød, at han i den første omgang mistede 25 procent af omsætningen i butikken i Ringstedgade. I efterårsferien lå den på 20 procent under sædvanligt niveau.
- I denne uge regner jeg med, at den dykker yderligere, da håndværkerne ikke kan nå frem til min restaurant, siger Christian Juel Glem.
Ingen forberedelse
Christian Juel Glem forklarer, at han ikke har haft nogen mulighed for at planlægge den nye situation med sin butikschef på grund af den manglende information.
- Jeg har jo en overenskomst, jeg skal overholde, så jeg kan jo ikke bare sende mit personale hjem, når der pludselig ikke er så meget at lave, siger Christian Juel Glem beklageligt.
- Efter min mening er det ikke en smart måde at behandle erhvervslivet i Roskilde på.
Tænk på erhvervslivet
Det er ikke første gang, at McDonald'sejeren føler sig overset af kommunen, der eller bryster sig af at være en erhvervsvenlig by.
Da der var racerløb på Søndre Ringvej, og området ved butikken på Københavnsvej blev spærret af, fik han kun en kort information.
- Men vi fik blev ikke inddraget i noget angående løbet og vi fik slet ikke lov til at være med, selvom vi var lige på den anden side af hegnet, hvor andre fik lov til at sælge ting, siger Christian Juel Glem og fortsætter:
- Det er ikke en god behandling af os, der er her til dagligt.
Sæt fart i arbejdet
Christian Juel Glem har kigget fortrydeligt på vejarbejdet på Søndre Ringvej i weekenden.
- Det lå jo stille det meste af tiden, siger han.
- Jeg mener, at de burde arbejde i døgndrift for at gøre besværet mindre både for roskildenserne og for erhvervslivet, ligesom de har gjort i rundkørslen på Helligkorsvej, siger Christian Juel Glem.
Han ønsker sig, at kommunen i fremtiden går i dialig med erhvervslivet, når der skal spærres af.
- Det kunne jo være, vi kunne komme med nogle gode forslag til at lette presset.
Desuden ønsker han, at kommunen sætter fut i vejarbejdet, når de går i gang, så gaderne ikke er spærret af længere end nødvendigt.
Hvad mener du? Skriv det nederst i kommentarfeltet eller på Facebook.