Fortsæt til indhold

Sangaften i Valløby Præstegård

Arkiv
Arkiv

VALLØBY: Tirsdag aften den 27. oktober kl. 19.00 danner konfirmandstuen i Valløby Præstegård ramme om en sangaften i anledning af Spil Dansk Dagen.
Spil Dansk Dagen er en årlig begivenhed, som markerer den danske musik. I år har man valgt at udvide denne dag til hele uge 44.
- Derfor afholder Valløby sin sangaften tirsdag 27.oktober og ikke om torsdagen, som vi ellers har gjort, oplyser Lene Krause Jensen fra Kirkekontoret for Strøby, Valløby og St.Tårnby pastorat.
Alle sange denne aften har det til fælles, at de er skrevet af danske komponister og tekstforfattere.
- Vi kan allerede afsløre, at vi skal synge tekster af Rasmussen, Rasmussen, Andersen, Andersen, Grundtvig og Grundtvig. Kom og find ud af hvem, der hentydes til, opfordrer Lene Krause Jensen.
Organist Niels Andersson sidder ved klaveret, og Marianne G. Nielsen deltager i fællessangen med sin flotte stemme.
Der er gratis adgang og kaffe med kage i pausen.
pm