Fortsæt til indhold

Facaden krakelerer i Det lille Teater

Arkiv
Arkiv

'For enden af universet ligger der en døgnkiosk' er ny dansk dramatik af forfatter Lotte Tarp, som bliver instrueret af Ruth Gaul Nilum
Det lille Teaters meget travle sæson fortsætter med dette stykke, der på én gang er smertefuldt pinligt og bragende morsomt.

I familiens skød

Ude på landet er der dækket op til julehygge i familiens skød. Men det er en sammenkogt ret af harme, fortielser og fortrængninger, der kommer på bordet – rigeligt garneret med humor og genkendelig, tankevækkende underholdning. Intet er, som det tager sig ud på overfladen, ikke engang familieskabet mellem stykkets fire kvinder:
(Bedste)moderen, der er ret 'stiv' og 'død' i det, men særdeles nærværende under hele spillet. Max, den kontante, regelrette, bitre, forurettede ældre søster, som også gemmer på sine hemmeligheder. Søs, den rapkæftede, dullede, kvidrende, irriterende, energiske, søde lillesøster, der er på evig mandejagt. Gry, den usikre, ubefæstede, drømmeriske datter, der leder efter sin fortid for at finde fodfæste i nutiden.

(Privatfoto)

Løgne og bristede drømme

Facaden krakelerer, og regnskabet skal gøres op. Lag på lag af løgne og bristede drømme kommer for dagen, og det er på én gang smertefuldt pinligt og bragende morsomt.
Der er forestillinger den 6., 8., 10. og 11. november kl. 19,30 samt eftermiddags forestilling søndag den 8. november kl. 15.
Billetprisen for voksne er 60 kroner og for børn 30 kroner bestilles via lilleteater.dk eller tlf. 7465 3767.
Der er mulighed for spisning fra kl. 18,30 den 6. og 11. november. Revyplatte inkl. kaffe til 80 kroner skal bestilles.

(Privatfoto)