Fortsæt til indhold

Farvel til Jacob og goddag til Henrik

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Den 1. november finder et vagtskifte sted i Føtex Sønderborg. Pr. den dato hedder den nye varehuschef Henrik Worre Frost Larsen, mens den hidtidige varehuschef, Jacob Neubert, godt nok fortsætter som varehuschef, men fremover i det nu to år gamle Føtex i Kolding.
Jacob Neubert har været glad for sin tid i Sønderborg, fortæller han, men da han bor i Vejle, så passer et job i Kolding bedre med familieliv osv.
Henrik Worre Frost Larsen kommer fra en stilling som driftschef i Bilka Odense. I alt kan han se tilbage på 16 år i Dansk Supermarked, og faktisk kender han Jacob Neubert fra tidligere, hvor de begge var ansat i Bilka Kolding.
Den nye varehuschef bor i Kolding, er gift og har to små børn. Nu ser han frem til at lære Sønderborg og varehusets kunder at kende.