Fortsæt til indhold

Forsvandt efter ulykke i Kongensgade

Arkiv
Af Lars Saugbjerg

Lokalpolitiet i Fredericia efterlyser en mand, som mandag morgen klokken 8 var involveret i et trafikuheld i krydset Kongensgade/Fynsgade. Manden kom kørende mød øst på Fynsvej i en mindre, sølvgrå personbil.
Han kørte ud for ubetinget vigepligt, og blev ramt af en knallert, der kom kørende på Kongensgade. Manden i bilen stoppede og sikrede sig, at personen på knallerten ikke var kommet til skade, hvorefter han kørte videre - med beskeden om, at han lige skulle aflevere sin søn i skole. Vedkommende kom dog ikke tilbage. Manden er cirka 30-35 år, og har mellemlangt lyst hår. Der sad en cirka 11-årig dreng med lyst hår i bilen, der ved ulykken fik en bule i venstre side.
Der skete ingen personskade, kun ringe materiel skade på knallert og bil.