Folk og Røvere besøger igen JAS
JAS opfører igen i år musicalen af Thorbjørn Egner: Folk og røvere i Kardemomme By
For der er ingen jul uden Kasper, Jesper og Jonathan. Tag derfor hele familien med ind og se den hyggeligste og festligste familieforestilling Folk og Røvere i Kardemomme By. Kom og mød alle de rare, skøre og hyggelige indbyggere i den lille by Kardemomme.
Nogle sagde engang, at det kræver en hel landsby at opdrage et barn. Det gør det måske ikke, men i Kardemomme By hvor lille Kamomilla og Tommy bor, kender alle hinanden, og de holder af hinanden. Alle er nok lidt med til at opdrage børnene. I Kardemomme By er der både tante Sofie til at skælde ud og gamle Tobias til at hygge med, her er æsler og kameler og fest. Og når der er fest i Kardemomme By, så skal børnene også med. De er med til både at danse og synge og det hele, ja det er ikke dumt at være barn i Kardemomme By.
Derfor er det også en stor glæde for JAS at byde så mange glade børn og familier velkommen til Kardemomme By, til børnenes by, med sang og musik og højt hurra.
Forestillingens instruktør er Agnete Simonsen
Billetter købes på: www jas-teater.dk - Resterende billetter sælges en time før ved indgangen.
Der spilles: Lør d. 21/11 kl. 13:00 og Kl. 16:00 – Søn d. 22/11 kl. 13:00 og kl.16:00
Lør d. 28/11 kl. 13:00 og kl. 16:00 – Søn d. 29/11 kl.13:00 og kl. 16:30 (juletræet tændes ved Rejsestalden, hvor vi synger sange fra forestillingen)
Lør d. 5/12 kl. 13:00 og 16:00 - Søn d. 6/12 kl. 13:00 og kl.16:00.