Fortsæt til indhold

Stort korværk i domkirken

Faurés Requiem opføres for første gang i Haderslev Domkirke

Arkiv
Peter Rasmussen

Søndag den 1. november er det Allehelgen. Da kan man høre Faurés smukke Requiem opført i Haderslev Domkirke kl. 16.30.
Det er første gang, Haderslev Drengekor synger det betagende værk, og det bliver med garanti en smuk opførelse. Drengekoret har engageret en af tidens mest lovende og fremadstormende bas-barytoner som solist, nemlig unge Simon Duus. Som sopran-solist er det en af drengene fra koret, Mathias Kvistborg, der synger den berømte ”Pie Jesu”. Foruden kor og solister medvirker flere musikere, bl.a. Kristian Lumholdt på orgel og Tine Rehling på harpe. Billetter købes ved døren og dørene åbnes 30 minutter før koncerten. Værket opføres igen tirsdag den 3. november kl. 20.00 i Løgumkloster Kirke.