Ferie for sen-hjerneskadede
Cortex og Cortex20 holder dialogmøde om ferierejser for borgere med handicap og mulighederne for eventuelt selv at kunne benytte ledsagerordningen i forbindelse med ferier. Det er et oplysende møde hvor man får chancen for at stille spørgsmål om mulighederne for at tage på udenlandsrejser som handicappet og eventuelt om der er mulighed for at benytte ledsagerordningen i forbindelse med en ferierejse.
Du kan deltage, hvis du har en erhvervet senhjerneskade, hvis du er pårørende til en person med erhvervet hjerneskade, borgere som er tilknyttet CORTEX og CORTEX20, eller hvis du af anden årsag har interesse i, at vide noget om hvordan handicappedes muligheder for at komme på udlandsrejser, er i Kolding Kommune. Fra kommunen deltager både handicapchef Kai N. Stubben, Socialdirektør Lars Rasmussen, faglig leder Susanne Lund og Lisa Aunsbjerg Lings.
Mødet finder sted i morgen den 21. oktober klokken 13.30-15.30 på Cortex20, Bredgade 20 i Kolding.
Tilmelding er ikke nødvendigt.