Fortsæt til indhold

Gør køreprøvens undervisning og teoriprøve nutidig

Arkiv
Arkiv

Lisbeth Jensen
Kørelærer i Lisbeths Køreskole, der
har 12 afdelinger i landet blandt
andet i Kolding


Teoriprøven, som kommende bilister skal bestå for at kunne gå til praktisk prøve, dumper selv med et brag. Den er stort set uændret i sin nuværende form siden 1987. Billederne er blevet scannet ind på CD, da det efterhånden ikke længere var muligt af få løsdele til lysbilledkarrusellerne. Men bortset fra det, så har udviklingen stået stille.
De kommende bilister skal således stadig forholde sig til 25 billeder, hvor de må have fejl i max fem billeder, for at bestå. Uden skelen til, om der er tale om fem fejl i ubetinget vigepligt eller parkeringsregler. Man kunne nok ellers argumentere for, at den første gruppe ville være noget farligere at have kørende rundt i trafikken. Prøven har også den ulempe, at den kun forefindes på dansk. Det har afstedkommet, at tolke har hjulpet ikke blot med oversættelse men også besvarelse.


Jeg foreslår, at man graduerer fejlene, så de farlige fejl vejer tungere end de knapt så farlige. Med moderne teknik ville det være muligt at have en boks stående på eksempelvis Borgerservice, hvor aspiranterne kan blive præsenteret for en tilfældigt genereret teoriprøve på en pc. Er vi rigtig smarte, så sikrer vi, at prøverne oversættes til forskellige sprog, der tales i Danmark, og så er vi også ude over problemet med tolkene. Som jeg ser det, er det ikke teknologien, der står i vejen for ændringer. Det er udelukkende forandringsfrygt hos dem, der forvalter myndigheden.


En ændring af prøven vil desuden give mulighed for, at vi også ændrer lidt på undervisningen og også får den ført up to date. Ved f.eks. at anvende IT på lige fod med andre undervisningsformer, som blandt andet klasse/tavleundervisning. Al pædagogisk forskning viser at tavle/klasseundervisning har sine klare begrænsninger og som skoler, gymnasier og videregående uddannelsesinstitutioner derfor supplerer med inddragelse af forskellige former for teknologiske hjælpemidler.


Alle disse undervisningsinstitutioner har det til fælles, at de har pædagogisk frihed. Der er et pensum der skal nås, men hvordan de når der til må de selv om. Har eleverne bestået prøverne, så er den måde de har tilegnet sig viden på ligegyldig. Så længe de kan deres stof. Den pædagogiske frihed har vi ikke som kørelærere, og det kan undre mig, at man i princippet kan blive læge, advokat eller sygeplejerske ved selvstudie, der er lagt an på IT undervisning.


Mennesker lærer forskelligt og tilegner sig viden i forskelligt tempo. Det betyder, at vi med den eksisterende undervisningsform enten spilder de dygtige og hurtigt lærende elevers tid eller også kommer til at tabe nogen af dem, der har lidt sværere ved at lære, på den måde vi har fået anvist. Hvorfor dog ikke udnytte teknologien og lade alle de unge lære i det tempo, der passer bedst til dem? En måde, som de jo i øvrigt er vant til at lære på i skolerne. Og så lade teoriprøven være det, der afgør, om de kan deres stof.