Fortsæt til indhold

Få et kig ind i fotovognen

På fredag mellem klokken 14-16 har du mulighed for at komme helt tæt på en af Politiets fotovogne, der holder parkeret ved Rådhuscentret i Vojens

Arkiv
Arkiv

Som et led i den aktuelle fartkampagne ”Sænk farten en lille smule” stiller Syd- og Sønderjyllands Politi en fotovogn op ved Rådhuscentret i Vojens. Fotovognen parkeres tæt ved Kvickly, og alle interesserede er velkomne til at kigge forbi og se, hvordan teknikken virker og ikke mindst - få en forklaring på, hvordan fotovognene bruges i trafiksikkerhedsarbejdet.
Fotovognen vil være bemandet, og der vil være repræsentanter fra Haderslev Kommune tilstede, som kan svare på spørgsmål omkring trafiksikkerhed.
Syd- og Sønderjyllands Politi og Trafiksikkerhedsgruppen håber på, at rigtig mange vil benytte lejligheden til at kigge forbi og blive klogere på, hvordan alle kan medvirke til større trafiksikkerhed.